Bispetorvet i Aarhus
Bispetorv i Aarhus er byens meget central plads, hvorom der kan berettes om mange historiske begivenheder.
Her omtales de voldsomme begivenheder, der fandt sted den 4. maj om aftenen og den 5. maj 1945 på selve befrielsesdagen - dagen, der blev besættelsens blodigste i Aarhus, når man ser bort fra ulykken den på havnen 4. juli 1944, som der fortælles om på næste stop på turen.
Begivenhederne kan endnu i dag sætte tanker i gang, selv om der ikke er mange tilbage, der har oplevet dem.
Budskabet fra London
Den 4. maj 1945 kl. 18.30 underskrev en delegation fra den øverstbefalende for den tyske Wehrmacht og Hitlers efterfølger, admiral kapitulationen i Montgomerys hovedkvarter på Lûneburger Heide. Blot to timer senere kunne de danskere, der lyttede til BBC, høre det glædelige budskab, de havde ventet på så længe. Og der var mange, der lyttede. Blot få sekunder efter budskabet lød der jubelråb fra vinduerne overalt i byen.
Befrielsesaftenen 4. maj
Mørklægningsgardinerne blev revet ned, der kom lys i vinduerne, og folk væltede ud på gaderne. Der blev en løssluppen feststemning med sang og hurraråb overalt i byens centrum.
Alt imens samledes frihedskampens lokale ledere på Hotel Ritz i Park Allé og på Rådhuset for at forberede sig til kamp.
Modstandsgrupperne skulle mobiliseres, for Tysklands delvise for Nordvesttyskland og Danmark trådte først i kraft den næste morgen klokken 8.00, og de frygtede - og med rette - at ikke alle tyskere eller deres danske håndlangere ville acceptere nederlaget og nedlægge våbnene.
I Aarhus skulle et par udsendinge til den tyske hærs hovedkvarter i Silkeborg Bad for at sikre kapitulationsaftalen med generaloberst , der var øverstbefalende for de tyske tropper i Danmark.
Hipo-korpset på Bispetorvet
Hipo-korpset havde hovedkvarter sammen med Gestapo og Sicherheitspolizei i det gamle Rådhus og Politistation i Mejlgade bag Domkirken.
Enkelte hipopatruljer kunne allerede ved 21.00 tiden på befrielsesaftenen ses i gaderne, og der lød gevær- og maskinpistolsalver også her på torvet, men skudsalverne gik op i luften. De første bevæbnede frihedskæmpere var også dukket op i gaderne og på Bispetorvet.
Aarhus Stiftstidende under belejring
Aarhus Stiftstidende havde i besættelsesårene en tyskfjendtlig holdning, hvilket avisen ofte fik at mærke, og chefredaktøren fik mange advarsler.
Den 4. maj 1945 om natten var det ved at gå galt, mens avisen var i gang med at trykke morgendagens avis. Stærkt bevæbnede tyske soldater havde taget opstilling uden for bygningen og var på vej ind i trykkeriet, da de pludseligt trak sig tilbage.
Beretning fra aftenen den 4. maj
En journalist fra Aarhus Amtstidende beretter:
” På Bispetorvet samledes inden længe en større begejstret Menneskeskare og begyndte at synge, først lidt forsigtigt Tipperary, så med større overbevisning Kong Christian, mens talrige Mennesker samlede over for Torvet. og en Hærskare af Drenge og Piger flokkedes oven på Bunkeren midt på Pladsen…..”
5. majs morgen og formiddag
Et større antal gestapofolk forlod allerede Politistationen i Mejlgade kort før klokken 9 den 5. maj.
Da havde en store civile menneskemængder allerede samlet sig på Bispetorv og hele det centrale Aarhus. Om formiddag udbrød der voldsomme skyderier mellem modstandsfolk på den ene side og hipofolk og tyske infanterister på den anden side.
Ildkampen begynder
Klokken 9.20 kom en gruppe infanterister gående i en enkelt række med behørig afstand mellem soldaterne ad Lille Torv og Store Torv, hvor de drejede til højre til Sankt Clemens Torv. De ville fortsætte op ad Søndergade - sandsynligvis på vej til Wehrmachts Kommandocentral på Østergades Hotel.
Ud for indgangen til Aarhus og Omegns Bank mødte de en afspærring, opsat af modstandsbevægelsen. Mens der blev forhandlet, lød der et skud, der dræbte en af frihedskæmperne.
Admiral Dönitz's forholdsordre
Dönitz's ordre lød på, at den tyske værnemagt kun måtte overgive sig til de britiske tropper - ikke til modstandsbevægelsen. Våbenhvilen skulle træde i kraft kl. 8, men "tropperne skulle forblive under våben i deres stillinger, kaserner, udstationeringer m.v.".
Materiel og forråd skulle altså sikres og forsøg på afvæbning ville blive mødt med væbnet modstand.
Denne forholdsordre betød, at man på befrielsesdagen og dagene efter kunne se soldater i gaderne med deres våben, og det var sikkert medvirkende til den voldsomme ildkamp på Bispetorv.
Ingen har dengang og siden kunnet påvise, hvem og hvor dette første skud kom fra. Der findes flere forskellige udsagn, men fakta er, at en voldsom ildkamp brød løs mellem soldaterne og frihedskæmperne på tværs af torvet.
Den tyske Wehrmacht skulle overgive sig, men det betød ikke, at Gestapo og dets danske håndlangere, hipoerne, havde til hensigt at gøre det.
De unge desperate infanterister søgte dækning inde i bankens tårn, hvorfra der var et fint overblik over torvet, men der kom også skud fra Mejlgade. Det overraskende skud kunne være kommet herfra.
Fanget i krydsild
De mange hundrede civile aarhusianere, der befandt sig på Bispetorvet for at hylde frihedskæmperne eller blot "kigge" denne lørdag formiddag, måtte søge ly for den voldsomme ildkamp. Nogle bag muren, der omkranser Bispetorvet, andre i døråbningen til Aarhus og Omegns Bank eller i en af torvets 5 beskyttelse bunkere.
Mange blev fanget i krydsilden og dræbt eller såret. Kampene varede knap et par timer.
Koncertpalæet
huser i dag Bryggeriet Sct Clemens, men denne dag tjente bygningen som samlingssted for forskellige grupper af frihedskæmpere.
Herfra og fra nabobygningen Aarhus Stiftstidende (i dag Hotel Cab Inn) - hvor frihedskæmperne fik forsyninger med ammunition, der ankom på Demokratens budcykler - kunne ilden besvares. Andre frihedskæmpere havde taget dækning bag muren ved det nyligt schalburgteret Aarhus Teater.
Fred igen
To af modstandsbevægelsens lederne, Oste-Hansen og Ernst Fisker med dæknavnet Kaptajn Münster, var blevet sendt op til værnemagtens hovedkvarter på Østergades Hotel for at bede byens øverstkommanderende stoppe skyderiet, hvilket også skete efter knap 3 timers kamp.
Da var 8 modstandsfolk blevet dræbt, 15 civile mistede livet og henved 30 danskere såret. 10 tyske soldater nåede ikke at komme hjem.
Det skal tilføjes, at det ikke kun var på Bispetorv, der opstod farefulde episoder med sårede og dræbte. Det skete også på Banegårdspladsen, omkring Rådhuset, Vester Alles kaserne og andre steder i byen både denne dag og dagene efter.
Koncertpalæets indgang fra Aaboulevarden 40
Hvis du står foran Bryggeriet og har tid, så drej lige om hjørnet til højre og gå ned og kig på indgangen Aaboulevarden nr. 40.
Koncertpalæets grund går nemlig hernedtil. Indgangen her var ligeledes stærkt barrikaderet. Modstandskampens ledelse havde allerede fra den første befrielsesdag travlt med at opspore folk, der havde samarbejdet med tyskerne.
Der var gennem tiden udarbejdet forskellige lister over værnemagere, stikkere, grove sortbørshandlere og nazister.
De blev hentet til Koncertpalæet til det første forhør, inden de blev sendt videre til Marselisborg Skole (nuværende gymnasium).
På listerne stod 712 navne. For at få fat i disse personer var der indsat 350 medlemmer fra modstandsbevægelsen og 150 politifolk. Denne dag blev der hentet 500 personer.
Nysgerrige aarhusianere kunne stå på Aaboulevarden og oppe på Clemens Bro og følge med i, hvad der foregik, om der var nogen, de kendte, og komme med tilråb.
Hvad skete på Bispetorvet før 5. maj 1945 ?
Før begivenhederne den 4. og 5. maj var der andre gode og mindre gode og dramatiske begivenheder under besættelsen på det centrale torv og lokaliteterne omkring det.
Dem kan du finde HER
Næste stop på turen
Fra Bispetorvet går du videre ad Store Torv og Lille Torv til Guldsmedgade med de voldsomme ødelæggelser ved Schalburgtage.
